Originale værker
Om mig
Selma Frausing Binau
Jeg er 22 år og vokset op i Brønshøj i den nordvestlige udkant af København, hvor byen bliver til kolonihaver, moser og store, åbne himle. Min store interesse for at male har jeg haft, så længe jeg kan huske: først på mit børneværelse, og nu i mit atelier i den gamle badeanstalt.
Mine materialer varierer ikke meget. Jeg maler med olie, oliekridt, kridt og akvarel, ofte lag på lag. Motiverne er meget forskellige: markerne jeg passerer på sommerture gennem det danske landskab, mønstre jeg ser på tøj, fliser eller i naturen, farver jeg ser på min vej.
Jeg håber, mine malerier spreder glæde og giver et smil på læben :)
Alt bliver til i mit atelier i den gamle badeanstalt.